Mosaik søger ny dirigent/korleder

 

Vores højtelskede dirigent takker af efter knap 10 år i fronten for Mosaik, og vi indleder dermed en helt ny æra i Mosaik. Derfor er vi nu på udkig efter en ny dirigent, der vil lede koret. 

Går du og drømmer om at være korleder for et semiprofessionelt rytmisk kor, hvor du har frie tøjler til at lege med dygtige sangere? Så er det nu, du skal slå til.

 

Hvem er vi?

Mosaik er et kristent kor, der har base i Aarhus. Vi er 20-25 unge mennesker, fordelt på sopraner, alter og tenorer.

Mosaik har eksisteret siden 1991 og udspringer oprindeligt af Aarhus KFS. Koret har før haft profil af gospelkor

(deraf vores domæne), men har i dag bevæget sig mere hen imod at være et rytmisk kor med et

genremæssigt bredt repertoire.

Vi er alle troende kristne, og vores fælles tro betyder meget for os.

 

Hvad forventer vi?

  • At du har erfaring fra korledelse

  • At du kan spille klaver

  • At du er personlig kristen

  • At du er bosat i Østjylland

  • At du kan øve hver/hver anden onsdag aften

  • At du kan lede et professionelt rytmisk band

  • En faglig baggrund i musik er at fortrække, men ikke et must

 

Hvad tilbyder vi?

  • En legeplads som korleder med dygtige sangere

  • Et fællesskab, hvor vi også hygger

  • Koncertoplevelser rundt omkring i landet (ofte med band)

  • Løn efter kvalifikationer

 

Det praktiske:

  • Ansøgningsfrist er 6. december.

  • Der holdes løbende samtaler med kandidater – også før ansøgningsfristen.

  • Udvalgte kandidater kan forvente at skulle deltage i audition med hele koret onsdag den 11. december 19:00-21:30.

  • Spørgsmål, kommentarer og ansøgninger sendes til kasserer Johannes Rolighed Xie på mosaikkasserer@gmail.com.